onsdag den 13. november 2013

Au pair i USA - en stor beslutning

Efter et år på Vestbirk Musik- og Sportsefterskole, tog jeg en, på daværende tidspunkt, stor beslutning om at starte på Nordfyns gymnasium. Da jeg nåede til 3. G på gymnasiet, skulle jeg igen til at tage en stor beslutning. Nemlig hvad jeg skulle, når jeg havde fået min studentereksamen. Det var en meget svær beslutning for mig at tage. Jeg vidste, at jeg gerne ville have en pause efter at have gået i skole i 13 år. Jeg vidste også, at jeg meget gerne ville ud og opleve verden, men helt hvordan vidste jeg ikke. Penge havde jeg ikke vildt mange af, så det var svært at få råd til en lang rejse. Jeg begyndte derfor at undersøge muligheden for at komme ud og opleve verden ved at arbejde.

Jeg faldt over organisationen Cultural Care. Det er en svensk organisation, der sender Au Pairs fra hele verden til USA. Jeg meldte derfor min mor og jeg til et informationsmøde, hvor jeg blev helt vild med ideen om at være Au Pair. Jeg besluttede meget hurtigt til mødet, at jeg ville til USA og arbejde. Jeg skulle derfor igennem et interview, som blev klaret allerede samme aften som informationsmødet.

Herefter begyndte en lang proces. Jeg skulle have lavet mig en lang ansøgning, som til tider kunne virke lidt latterlig, men når jeg ser tilbage på det nu, så kan jeg godt se, hvorfor de skulle have svar på alle de spørgsmål om en. Efter en længere proces med at få skrevet ansøgningen og nogle mails frem og tilbage til med min danske og svenske kontaktperson, blev min ansøgning endelig godkendt. Jeg begyndte en meget spændende tid, hvor jeg skulle have fundet en familie. Måden dette foregår på er, at organisationen ser på, hvilke kvalifikationer og erfaringer jeg ligge inde med og hvilke behov familierne har. Hvis disse to stemmer overens, kommer man i hvad de kalder "match".

Der gik ikke lang tid, fra min ansøgning var godkendt, til jeg fik mit første match. Jeg fik en mail fra Cultural Care som sagde, at jeg havde fået et match. Jeg var helt oppe og køre, og syntes at det var super spændende. Jeg husker det som værende meget uvirkeligt, men også ekstremt spændende. Som rigtig mange andre også oplever, så hørte jeg ikke noget fra denne familie. Man kan have en familie i match i 48 timer, hvis de ikke viser interesse forsvinder de igen. Jeg havde rigtig mange af disse familier, men hver gang der kom et nyt match, blev jeg rigtig spændt på, om det nu kunne være min kommende værtsfamilie.

Da jeg fik mit nok 12. match var det anderledes end de andre. Det var en familie med en lille pige på 2 år og moderen var gravid og kunne gå i fødsel hvert øjeblik. De boede i Boston. Jeg kunne rigtig godt lide, hvad jeg læste om familien. Jeg gav derfor besked til Cultural Care om, at jeg godt kunne tænke mig at snakke med familien. De kunne heldigvis også godt tænke sig at snakke med mig. Jeg Skypede med familien et par gange. Derefter var der en længere periode på lidt over en uge, hvor jeg intet hørte fra familien. Det var lidt mystisk og ret træls, da jeg jo gerne ville videre i processen, hvis de ikke ville have mig som deres au pair. Grunden til den længere periode med stilhed, var at moderen var gået i fødsel, og hun fødte deres anden lille pige. Jeg fik dog efter kort tid en e-mail fra dem, at de havde valgt en af de andre piger, som de havde snakket med, da hun kunne tale spansk, og deres ældste pige kunne også en smule spansk.

Da jeg havde fået denne besked fra dem, valgte jeg at tage situationen i egen hånd. Jeg havde nu haft så mange match, at jeg blev enig med mig selv om, at jeg skulle se om jeg kunne finde en familie selv. Jeg så på den danske Cultural Care’s Facebook side, at en au pair havde skrevet, at hendes familie havde brug for en ny au pair snart. Jeg tog derfor kontakt til hende, for at høre lidt mere om familien. Jeg fik derfor tilsendt et brev, som familien har skrevet om sig selv, så de au pairs de kommer i kontakt med, kan læse lidt om dem. De lød som den helt perfekte familie for mig. Jeg sendte dem derfor en e-mail, som fortalte lidt om mig selv. Jeg var ret nervøs, da jeg ikke helt vidste om det var godt eller skidt, at jeg tog kontakt til dem på denne måde. Det viste sig dog at være godt, da jeg fik svar tilbage fra hende ret hurtigt. De havde læst min e-mail og kunne godt lide, hvad de læste. De ville derfor gerne snakke med mig. Vi aftalte derfor, at jeg skulle Skype med dem. Jeg startede med at Skype med moderen (Laura), hvor vi snakkede sammen et godt stykke tid. Hun var super sød. Dagen efter skulle jeg så snakke med deres daværende au pair. Det var meget rart at snakke med hende. Man kunne lidt bedre spørge hende om nogle ting omkring familien, som var lidt svært at snakke med dem om. Et par dage efter skulle jeg snakke med både Laura og Karl (faderen). Jeg snakkede mest med Karl, da han også havde nogle spørgsmål, som Laura jo allerede havde fået svar på. Men jeg sagde hej til dem begge to og også til deres lille søn Asher. Herefter var det blot at vente og vente. Jeg skulle vente på et svar fra dem om de ville have mig som deres au pair. Jeg havde givet besked til Cultural Care om, at jeg gerne ville bo hos dem, men jeg ventede på svar fra dem. De havde snakket med 2 andre piger på samme tid som mig også. En sen aften da jeg sad derhjemme, kom så den længe ventede mail. Jeg var så nervøs og kunne næsten ikke få mig selv til at åbne dem, men jeg skulle jo gøre det. De skrev til mig, at de meget gerne ville have mig som deres au pair. Det var super spændende. Jeg var så glad og helt oppe at køre. Selvom klokken var mange og mine forældre var gået i seng, var jeg så glad, at jeg bare løb op til dem og fortalte dem, at jeg skulle til San Francisco og bo.

Da jeg nu havde fået min familie, kunne alle forberedelserne på min afgang begynde. Forberedelserne består blandt andet i at få et visum, betale programafgift, pakke og købe gaver til familien. For at få fat i et visum, skal man til den amerikanske ambassade i København. Da jeg er fra Fyn, er det lidt træls at man skal helt til København for at få sit visum. For at rejse med Cultural Care, skal man betale en programafgift på 4.995 kr., hvilket inkluderer alt bortset fra forsikringen. Forsikringen som Cultural Care tilbyder starter på 2.500 kr., men den er dog ikke obligatorisk. Efter at have arbejdet hele sommeren, blevet student og sagt farvel til familien, blev det endelig tid til at tage af sted.

Min mor, hendes mand, min far, hans kæreste og alle mine søskende kom med i lufthavnen for at sige farvel. Jeg mødte nogle andre piger, som skulle til New York på træningsskolen også. Det at sige farvel til min familie var ikke så svært, som jeg havde forventet. Det var selvfølgelig ikke sjovt, men absolut ikke nær så slemt, som jeg havde forventet. Det var rigtig hårdt for min familie, men det var alt sammen super spændende for mig, hvilket gjorde det en del lettere. Det var ret svært at forstå, at jeg rent faktisk var på vej væk fra min familie i rigtig lang tid. Jeg var lidt nervøs, men stadig rigtig spændt på det eventyr, som var ved at begynde.

Pigerne og jeg ankom sikkert til New York, hvor vi havde nogle rigtig gode dage på træningsskolen. Vi lærte om børnepasning i USA, specielt ting som er unikke for måden, de gør tingene på i USA. Det er obligatorisk, at man skal tilbringe 5 dage på træningsskolen i New York, som ender med en guidet tur til New York. Fredag blev det tid til at rejse fra New York til San Francisco. Jeg tror aldrig, at jeg har været så nervøs i hele mit liv, som jeg var den dag. Masser af mystiske spørgsmål begyndte så småt at dukke op i mit hoved. Spørgsmål så som: Skal jeg give min værtsfar et kram, når han henter mig i lufthavnen? Kan de lide mig? Er jeg god nok, som Au Pair for deres lille dreng? Hvordan kommer det til at gå med at være så langt væk hjemmefra i så lang tid? Det var urolig nervepirrende, men det gik selvfølgelig rigtig fint.

Den første weekend tilbragte jeg sammen med min værtsfamilie. Vi ordnede nogle praktiske ting, og de viste mig rundt i området. I starten brugte vi ret meget tid på at snakke om alt for at lære hinanden at kende. Det er ret underligt at bo hos en fremmed familien i starten, men det bliver hurtigt hverdag. Man bliver ret hurtig en del af familien og deres hverdag.

Der er meget forskel på, hvordan de forskellige Au Pairs’ skemaer ser ud. Men der er nogle regler fra organisationens side af. Man må ikke arbejde mere en 45 timer om ugen og 10 timer per dag. Man skal have 1.5 dag i træk fri om ugen. Mit skema har ændret sig siden jeg startede, da min værtsfamilie er flyttet lidt sydpå, de har fået et barn mere, min værtsmor har sagt sit job op og min næsten 3 årige værtsdreng er i skole 2 dage om ugen 2.5 time af gangen. Jeg arbejder 45 timer om ugen. Jeg starter 7.30/8.00 og frem til min værtsfar kommer hjem fra arbejde mandag til fredag, og hver weekend har jeg fri. Når jeg har fri bruger jeg som regel min tid sammen med mine veninder, tager i fitness eller noget lignende. Vi bor nu ca. 30 minutter fra San Francisco med tog, hvilket betyder, at jeg ikke tager dertil hver weekend, men en gang imellem gør jeg. Som Au Pair tjener man $195.75 om ugen, så man har heller ikke penge til at tage væk hver weekend. Familien betaler for kost og logi, så det man tjener er udelukkende til eget forbrug. Når man tilbringer 12 måneder her, får man 14 dages ferie, hvor man stadig får sin løn. Så der har man mulighed for at komme ud og se noget. Hvis man vælger at forlænge sit ophold med 6 måneder, får man yderligere 7 dages ferie, og hvis man vælger at forlænge sit ophold med 9 eller 12 måneder får man yderligere 14 dages ferie.

Som Au Pair har man en Local Coordinator, som er en kontaktperson fra Cultural Care’s side, som man skal mødes med en gang om måneden. Vi mødes med hende og de andre Cultural Care Au Pairs i vores området. Hun skal tjekke, at man ikke arbejder for meget, at man har det godt i familien, og at man bliver betalt. Man mødes jo som sagt med de andre Au Pairs i ens område en gang om måneden. Dette er en rigtig god måde at møde nye venner på. Der er også en masse Facebook grupper, hvor man kan skrive på, hvis man gerne vil mødes med nogle. I starten møder man ret mange nye mennesker, men man finder hurtigt ud af, hvem man gerne vil tilbringe sin tid sammen med. Udover det skal man have nogle timer i skole, hvor man også møder en masse mennesker. Familien skal betale $500 af de timer, som man vælger at tage på skole, men man kan sagtens få alle sine timer inden for de penge. Man får en del venner og veninder fra hele verden, hvilket er super lækkert.

Det er underligt at tænke på, hvor meget der sker, mens man er væk, og hvor meget man ændre sig på så kort tid. Jeg har helt klart lært en del om mig selv og føler da også, at jeg har fået en del mere selvtillid. Jeg har en lillebror derhjemme på 9 år. Før jeg tog af sted, havde vi ikke det tætteste forhold, men efter jeg er taget af sted, er han begyndt at vise sin, hvor meget han holder af mig på en helt anden måde. Min pointe er, at jeg føler, at jeg har fået et helt andet forhold til min familie, end før jeg tog af sted. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og besøge min familie til jul. Det bliver rigtig lækkert at se dem alle igen.

Et råd fra mig til dem der skulle overveje at tage af sted som au pair ville være: Gør det! Det er en kæmpe oplevelse, som jeg overhoved ikke ville være foruden.

Der kan findes masser af information om det hele på www.culturalcare.dk

Mange hilsner Majken Andreasen, elev 08/09

Jeg vil meget gerne svare på spørgsmål, hvis der skulle være nogle. Jeg kan kontaktes på majken@sasslind.dk


Min klasse på træningsskolen - alle dem der skulle til Californien

Så er vi klar til afgang mod USA - sidste billede taget i Danmark

Palaca of fine arts - vi gik tur her flere gange om ugen, før vi flyttede

Golden Gate Bridge - vi boede 30/45 minutters gang herfra før vi flyttede 
(næsten så tæt på som muligt)

San Francisco

Jul i San Francisco

Halloween 2013

Halloween 2012




Ingen kommentarer:

Send en kommentar